Årskontrol i Jelling Lægehus


HVORFOR

Får du fast medicin, kræver det for langt de fleste tilstande, at der skal laves en årskontrol.  Får du medicin for flere forskellige tilstand, kan det kræve, at vi ser dig flere gange årligt.

Grunden til, at vi afsætter specifik tid til årskontrol er, at vi skal sikre os at du får den rigtige medicin på den rette baggrund og med hensynstagende til dig som person samt hvordan dine blodprøver, urinprøve, hjertekardiogram etc. ser ud.

HVORNÅR

Som udgangspunkt skal du en gang om året se både en sygeplejerske og en læge. Kontrollerne herudover kan være på laboratoriet, ved sygeplejerske eller ved læge, men aftales altid ved den “store” årskontrol. Vi tilstræber at denne årskontrol ligger omkring fødselsdagsmåneden.

Du skal selv booke dine kontroller ved sekretæren, men det er muligt at booke et år frem (der tages forbehold for ændringer).

En årskontrol kan indehold

KRAM –  snak omk kost, motion, alkohol, tobak, sociale forhold etc.

Blodtryk – som udgangspunkt målt over 3 dage derhjemme

Hjertekardiogram – EKG

Blodprøver – det kan være cholesterol, blodsukker, stofskifte, lever/nyretal og rødt blodbillede. Derudover specifikke prøver ved visse præparater – HUSK at spørge om du skal være medicinfastende.

Har du andre problemstillinger du ønsker drøftet, henviser vi til at der bestilles en tid samme dag.

Du skal derfor bestille tid til årskontrol ved

Hjertekarsygdom incl. blodprop i hjernen og åreforkalkning i benene

Diabetes

KOL/Astma

Angst/depression/skizofreni/ADHD og andre psykiske tilstande der kræver medicinsk behandling

Osteoporose – plan for kontrol kan variere

Stofskiftesygdom

Syrehæmmende medicin

Vanedannende medicin – smertestillende, sovemedicin etc.

P-piller/minipiller – ved sygeplejersken.



Jelling Lægehus 2018-2021. Alle rettigheder forbeholdes.